Hvad er CPAP-ventilation: Årsager, procedure og risici
Del
CPAP (kontinuerligt positivt luftvejstryk) er en maskinel metode til at støtte vejrtrækningen. Der genereres et let forhøjet tryk i luftvejene. Dette letter indåndingen og forhindrer, at luftvejene bliver blokeret. CPAP-ventilation anvendes primært i intensivmedicin, men også til behandling af søvnapnø-syndrom. Læs alt om proceduren og hvordan den udføres.

Hvad er CPAP?
Begrebet "CPAP" er en forkortelse for "continuous positive airway pressure". Oversat betyder det "kontinuerligt positivt luftvejstryk". Det betyder, at en maskine i luftvejene og lungerne genererer et tryk, der kontinuerligt er højere end omgivelsestr ykket.Dog overtager maskinen ikke vejrtrækningsarbejdet, men understøtter det blot. Patienten skal altså stadig være i stand til at trække vejret selvstændigt.
Normalt opstår der under indånding (inspiration) et undertryk i lungerne, hvilket får luften til at strømme ind. Ved udånding (ekspiration) sørger et overtryk for, at luften presses ud af lungerne igen.
CPAP-enhederne pumper konstant luft ind i lungerne med let tryk. Dette forhindrer på den ene side et undertryk ved inspiration, men på den anden side skal patienten udånde mod en øget modstand. Støtten med CPAP sker enten invasivt, altså via en ventilationsslange (tubus), eller ikke-invasivt ved hjælp af en CPAP-maske.
Hvornår udføres en CPAP-ventilation?
CPAP anvendes hos syge mennesker, der uden støtte får for lidt luft, enten fordi lungerne er beskadigede, eller fordi luftvejene er ustabile. En forudsætning er dog altid, at patienterne stadig kan trække vejret selvstændigt.

CPAP ved søvnapnø
Et andet vigtigt anvendelsesområde for CPAP-terapi er det såkaldte søvnapnø-syndrom. Ved denne sygdom slapper dele af svælgmuskulaturen af under søvn og forhindrer dermed, at luft kan strømme frit ind. Dette viser sig på den ene side ved højlydt snorken. Værre er det dog, at vejrtrækningen enten bliver langsommere (hypopnø) eller endda helt stopper i kort tid (apnø).
Som følge heraf vågner patienten ofte flere gange om natten, og en afslappende søvn er ikke længere mulig.Masker med tilsluttede CPAP-enheder kan afhjælpe dette, fordi de forhindrer, at de øvre luftveje kollapser.
Hvad gør man ved en CPAP-ventilation?
De fleste CPAP-enheder skaber det positive luftvejstryk ved hjælp af en tætsiddende maske. Om nødvendigt, for eksempel på en intensivafdeling, tilsluttes de til en ventilationsslange. Normalt indånder patienten kun omgivende luft, men enhederne kan, hvis nødvendigt, også blande ren ilt og dermed yderligere støtte patienten.
Fordi slimhinderne ville udtørre ved den konstante luftstrøm under en CPAP-terapi, fugter enhederne desuden indåndingsluften. CPAP-enheder til privat brug ligner dem på en intensivafdeling, men de har langt fra så mange funktioner.
Søvnapnø-masker
Enkle næsebriller, som blandt andet anvendes på hospitaler til iltbehandling ved åndenød, er ikke tilstrækkelige ved søvnapnø. Der findes flere maskesystemer til rådighed:
- Næsemasker
- Mund-næsemasker
- Fuldansigtsmasker
- Næsehulmasker
- Respiratorhjelm
Beslutningen om, hvilken maske der er mest egnet, afhænger af ansigtsformen og sovevanerne. Det er for eksempel vigtigt, om patienten primært trækker vejret gennem munden eller næsen .
Hvilke risici er der ved CPAP?
Ved korrekt anvendelse er CPAP-ventilation en ufarlig terapi.Men nogle gange opstår der problemer i hjemmet, især når masken stadig er uvant. Nogle patienter med CPAP-terapi klager over tørre næse-, mund- eller halsmembraner. I så fald skal den tilførte luft muligvis befugtes mere.
Hvis masken ved et uheld glider af under søvn, selvom stropperne er strammet, opbygges der på den ene side ikke tilstrækkeligt ventilationspres, og på den anden side strømmer luften ofte forbi øjnene. Dette kan i ugunstige tilfælde føre til bindehindebetændelse.
Sidder CPAP-masken meget stramt, kan den muligvis trykke for hårdt på vævet, især i kindområdet. Hvis patienten eller plejepersonalet ikke bemærker dette i tide, kan der udvikles tryksår. I alvorlige tilfælde kan operationer endda blive nødvendige.Dette problem kan forebygges ved ikke at stramme maskens stropper for meget og ved at fastsætte regelmæssige pauser i CPAP-terapien. Masken bør aldrig bæres permanent.
På grund af det positive luftvejstryk kan der ved en CPAP-behandling også komme luft ind i maven . Dette kan føre til en følelse af oppustethed og luft i maven. Denne bivirkning er dog ofte et tegn på, at trykket på CPAP-apparatet er indstillet for højt.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved CPAP-terapi?
Hvis lægen ordinerer en maske til dig, er det vigtigt, at du tager dig tid til at vænne dig til den. Det er helt normalt, at søvnen i starten kan være mere urolig og lige så lidt afslappende som før på grund af denne fremmedlegeme. Lad dig ikke modløse af disse indledende vanskeligheder.Snart vil du føle dig udhvilet og frisk om morgenen.
Da det i starten af CPAP-terapien endnu ikke er fastlagt, hvilket luftvejstryk der er det rigtige for dig personligt, starter lægen med et lavt tryk, som øges efter behov. Det kan i starten være ubehageligt for dig, hvis du pludselig skal trække vejret mod et højere tryk. Men også her vil du vænne dig til den nye indstilling.
Hvis du oplever symptomer som øjenrødme eller tørre slimhinder under brugen, bør du straks informere din læge. Det kan være nødvendigt at skifte til en anden CPAP-maske.